Blålysfilterbrille: Hvad den kan – og hvad den ikke kan

Lige en kort bemærkning først: En blålysbrille slipper mindre blåt lys igennem glasset. Hvor meget mindre, fremgår af målerapporten, ikke af emballagen. At den forhindrer trætte øjne, hovedpine eller søvnproblemer er ikke videnskabeligt bevist. En stor Cochrane-gennemgang analyserede alle tilgængelige undersøgelser i 2023 og fandt ingen klar kortvarig fordel mod skærmtræthed.

I denne artikel ser vi på, hvad forskningen egentlig siger, hvad der faktisk hjælper mod brændende øjne, og hvordan du læser et datablad, så ingen sælger dig et tal, der ikke er korrekt.

Og ja, vi sælger selv blålysfilterbriller. Det er netop derfor, vi overholder en regel: Målt, ikke påstået. Alt, hvad der står her, er linket. Du kan tjekke det selv.

Hvad er blåt lys egentlig?

Synligt lys dækker cirka et bølgelængdeområde fra 380 til 780 nanometer (nm). Den kortbølgede del mellem ca. 380 og 500 nm fremstår for os som blå til blåviolet. Det er netop dette område, der er tale om, når der i en prøverapport står "blålys-gennemtrængelighed". Under 380 nm begynder det usynlige UV-lys.

Vigtigt for konteksten: Blåt lys er ikke rent et skærmrelateret emne. Den klart største kilde er solen. Det fremhæver også den Amerikansk Akademi for Oftalmologi (AAO)Skærme udsender meget mindre blåt lys, end vi får fra solen udendørs.

Den Tyske Ophthalmologiske Forening (DOG) fremlagde konkrete tal herom i 2021. I deres pressemeddelelse “Afkræftelse: LED-skærme er ingen fare for øjne eller søvnsammenligner de belysningsstyrken fra forskellige lyskilder:

lyskilde	Belysningsstyrke
Computerskærm, meget lysstærk, 50 cm afstand	under 500 Lux
Overskyet vinterdag udendørs (Tyskland)	ca. 5.000 Lux
Solrig dag udendørs	op til 100.000 Lux

Kilde: DOG-pressemeddelelse af 13.09.2021 via idw.

En grå novemberdag udendørs giver altså cirka ti gange så meget lys som en skærm indstillet til meget høj lysstyrke. Det betyder ikke, at skærmlys ikke spiller en rolle: Om aftenen kan lys påvirke kroppens indre ur. Vi har skrevet en særskilt artikel om emnet: Blåt lys, skærmtid og søvn: Hvad forskningen siger. For spørgsmålet „Skader skærmlys mine øjne?“ er størrelsesordenen dog afgørende.

Gør blålysbriller trætte øjne igen friske? Det siger forskningen

Den vigtigste kilde til dette spørgsmål er Cochrane-gennemgang af Singh et al. (2023). Cochrane-reviewer anses for at være særligt grundige: De betragter ikke en enkelt undersøgelse, men samler alle tilgængelige randomiserede kontrollerede studier (RCT'er) om et spørgsmål og vurderer deres kvalitet.

Resultatet i kort form:

• Der blev inkluderet 17 RCT'er med 5 til 156 deltagere. Undersøgelsernes varighed strakte sig fra mindre end en dag til fem uger.
• Når det kommer til subjektiv øjetræthed, er der muligvis ingen forskel mellem blålysfilterglas og almindelige glas (lav pålidelighed af evidensen).
• Der er sandsynligvis lille eller ingen forskel på synsskarpheden.
• Det kan ifølge en oversigt ikke siges, om filterglas påvirker søvnen. Evidensen er meget usikker.
  

Forfatterne peger desuden på, at mange af undersøgelserne var små og metodisk usikre. »Ingen effekt fundet« betyder altså ikke »effekten er sikkert udelukket«. Men det betyder helt klart: En gavnlig virkning mod trætte øjne er hidtil ikke blevet påvist.

Fagselskaberne ser det på samme måde. Berufsverband der Augenärzte Deutschlands (BVA) skriver i sin Udtalelse om blåt lys og filterbriller: „Der er heller ingen evidens for den positive virkning af blåtlysfilterbriller.“ Og den AAO anbefaler ikke nogen særlig blåtlysbrille til computerarbejde, da flere undersøgelser ikke har vist nogen forbedring af symptomerne.

Hvorfor dine øjne alligevel bliver trætte af skærmen

Brændende, tørre eller trætte øjne efter en lang dag foran skærmen er ikke noget, du forestiller dig. Ifølge den nuværende viden ligger årsagen dog ikke i lysets farve, men i det, vi gør ved skærmen.

Ifølge AAO Normalt blinker mennesker cirka 15 gange i minuttet, men kun 5 til 7 gange, når de bruger en computer. Dertil kommer timelang fokusering på den samme afstand, ofte med en ugunstig afstand, refleksioner eller en lysstyrke, der ikke passer til omgivelserne. Det er præcis her, de justeringspunkter, der virkelig kan ændre noget, ligger. Læs mere om det længere nede.

Blåt lys-fare: Skader skærme nethinden?

Måske har du allerede stødt på begrebet „Blue Light Hazard“ før. Det beskriver et reelt fysisk princip: Meget intensivt blåt lys kan skade nethinden. Det viser dyreforsøg, som også den BVA henviser. Der er internationalt fastsatte eksponeringsgrænseværdier for denne effekt.

Det afgørende spørgsmål er altså ikke „Kan blåt lys være skadeligt?“, men „Opnår skærme disse grænseværdier?“. Det har et team omkring J. B. O'Hagan fra Public Health England målt. Deres undersøgelse i det videnskabelige tidsskrift Øje (2016) undersøgte energisparelamper, computere og tablets. Det ResultatIngen af de undersøgte kilder kom overhovedet i nærheden af eksponeringsgrænseværdierne, selv ved lang undersøgelsesvarighed.

BVA kommer til den samme konklusion: Der er ingen evidens for en risiko for at udvikle makuladegeneration som følge af blåt lys fra skærme. Også den Tysk Lovpligtig Arbejdsulykkesforsikring anfører i DGUV Information 250-008 (udgave april 2026) Fast: Hvis skærmarbejdspladsen er ergonomisk indrettet, og monitoren har en almindelig lysstyrke, er et blåtlysfilter i brilleglasserne til beskyttelse af øjnene ikke nødvendigt.

Det er en klar erklæring, og den gælder for alle blålysfilterbriller. Også for vores.

Sådan læser du et datablad: Tv, Tsb og filterkategori

Når sundhedsløfter ikke holder, er der et ærligt spørgsmål tilbage: Hvad gør glasset fysisk? Det er kun en målerapport, der kan besvare det. Værdierne deri er standardiserede, især i henhold til standarden EN ISO 12312-1. Disse fire begreber skal du kende:

• Tv (lystransmission, 380–780 nm): Hvor meget af det samlede synlige lys, der passerer gennem glasset. Jo højere værdien er, desto lysere og klarere fremstår glasset.
• Tsb (blåt lysoverførsel, 380–500 nm): Hvor meget blåt lys der passerer igennem, vægtet over hele det blå område. Det er det ene tal, som ærligt opsummerer en filtereffekt.
• Filterkategori (0 til 4): Klassificerer glasset efter lysstyrke. Kategori 0 betyder ifølge ISO 12312-1 en lystransmission på over 80 %. Det er et klart til meget let tonet glas, ikke en solbrille.
• UV-transmission (280–380 nm): Hvor meget UV-stråling der slipper igennem. „UV400“ betyder, at glasset praktisk talt ikke lader noget igennem op til 400 nm.
  

Hvorfor vi skriver „omtrent en tredjedel“ og aldrig „90 %“

Standarden er her overraskende konkret. Afsnit 5.3.5.1 af ISO 12312-1 fastsætter: Den, der påstår, at et glas absorberer x % blåt lys, må have en blåtlys-transmission (Tsb) på højst (100,5 − x) %. Lad os beregne det for BLAU II: Ved en Tsb på 67,30 % må man højst påstå en absorption på cirka 33 %. Altså cirka en tredjedel. Mere har vi ikke ret til at hævde.

Sådan opstår også de store tal, du ser online: Ved 410 nm lader vores glas kun 7,70 % igennem. Den der alene citerer dette ene målepunkt, kan udskrive en meget høj procentværdi på emballagen. Regnet over hele det blå område er det dog ikke korrekt. Kurven øverst viser hvorfor: Fra ca. 430 nm stiger gennemgangsevnen kraftigt.

Tre advarselssignaler på produktsider

• Et procenttal uden bølgelængdeområde. „Blokerer 95 %“ – fra hvilket område? Uden Tsb-værdi er tallet værdiløst.
• Et krystalklart glas med meget høj blåfiltrering. Når man fjerner en stor mængde blåt, ændrer det farveopfattelsen synligt. Briller, der filtrerer en stor del af det blå område, er tydeligt gule til orange (mere om det i vores artikel Hvor blåtlysfiltre bruges i dag). Også vores glas har en målbar, let varm tone (CIE b* 14,4). Det hører også med til ærligheden.
• Sundhedsløfter i stedet for måleværdier. ”Beskytter mod hovedpine” eller ”giver bedre søvn” er ikke understøttet af den eksisterende forskning. En seriøs leverandør viser dig hellere testrapporten.

Hvad der virkelig hjælper mod trætte øjne ved skærmen

Hvis dine øjne brænder efter arbejdsdagen, giver disse vaner ifølge vurderingen af AAO mere end ethvert filterglas:

1. 20-20-20-reglen: Kig på noget, der er mindst 20 fod (ca. 6 meter) væk, i mindst 20 sekunder hvert 20. minut. Sæt en timer, hvis du ellers glemmer det.
2. Blink bevidst: Blinkfrekvensen er groft halveret, når man bruger en skærm. En seddel på monitoren („Blink!“) lyder banalt, men fungerer som en påmindelse.
3. Afstand på cirka en armlængde: AAO angiver ca. 25 tommer, altså godt 60 cm. Blikket skal være let rettet nedad, ikke lige frem eller opad.
4. Juster lysstyrken efter rummet: Hvis skærmen er markant lysere end omgivelserne, skal dine øjne anstrenge sig mere. Øg eventuelt kontrasten.
5. Undgå refleksioner: Også den Arbejdspladsforordningen (Bilag 6) kræver, at skærme opsættes uden generende refleksioner og blænding. Vinduer placeret ved siden af i stedet for bag eller foran monitoren er et godt udgangspunkt.
6. Tag tør luft og tørre øjne alvorligt: AAO nævner fugtende øjendråber. Hvilke der passer til dig, afklares du bedst på apoteket eller i øjenlægepraksissen.
7. Få tjekket din synsstyrke: En ukorrigeret eller forældet synsstyrke er en hyppig årsag til belastning ved skærm. Dem, der arbejder meget foran en skærm, kan have ret til en arbejdsgiverfinansieret skærmarbejdsbrille – det er noget andet end en blålysfilterbrille.

Hvornår en filterbrille alligevel kan give mening

Efter alt hvad du nu ved: Hvorfor skulle nogen overhovedet bære en blålysfilterbrille? For at være ærlig er det af de samme grunde, som man bærer et bestemt ur eller en jakke – fordi man kan lide den.

• Stil og finish: Mange bærer briller uden synsstyrke som et accessoire. Hvis man alligevel gør det, så med et glas, hvis værdier er helt åbne.
• Personlig præference: Nogle kan lide det lidt varmere billedindtryk, som et filterglas skaber. Det er en smagssag, ikke nogen sundhedsmæssig fordel.
• Gennemsigtighed: Du ved præcis, hvad linsen gør: cirka en tredjedel mindre blåt lys i området 380–500 nm, UV400, filterkategori 0.

Hvad en filterbrille ikke erstatter: pauser, en god arbejdspladsindretning og et besøg hos øjenlægen, hvis generne fortsætter. Den der har vedvarende problemer med øjnene, skal få det undersøgt af en læge – ikke med en brille fra en netbutik.

Hvis du er interesseret i briller med offentliggjorte måleværdier: Vores BLAU II har præcis det glas fra databladet ovenfor (Tsb 67,30 %, Tv 89,53 %, UV400, filterkategori 0) i en slank stel i transparent, sort, grå og oliven. Alle modeller med dette glas finder du i kollektionen af blålysfilterbriller. Vi giver ingen sundhedsmæssige løfter herom. Vi viser dig, hvad der er blevet målt.

Ofte stillede spørgsmål om blåtlysbriller

Er en blålysbrille nyttig? Gør den noget mod trætte øjne?

Ifølge den seneste forskning kan dette ikke påvises. Cochrane-gennemgangen fra 2023 fandt i 17 studier ingen klar kortsigtet fordel sammenlignet med almindelige briller. Der er bedre dokumentation for pauser efter 20-20-20-reglen, bevidst blinken og en god afstand til skærmen.

Skader blåt lys fra skærmen mine øjne?

Der er ingen evidens for dette. Målinger fra Public Health England har vist, at skærme og tablets holder sig langt under eksponeringsgrænseværdierne. DOG taler om "en afvikling af farevarsler", og BVA ser ingen evidens for en makular risiko som følge af skærmbrug.

Hvor meget blåt lys filtrerer en blåtlysfilterbrille?

Det afhænger af glasset, og det er angivet i testrapporten som Tsb-værdi (blåtlys-transmission fra 380–500 nm). Klare glas filtrerer som regel en mindre del, gule eller orange glas betydeligt mere. BLAU-II-glasset har en Tsb på 67,30 %, og filtrerer altså omkring en tredjedel.

Hvad betyder filterkategori 0?

I henhold til EN ISO 12312-1 slipper et glas i kategori 0 mere end 80 % af det synlige lys igennem. Det er altså et klart eller meget let tonet glas og ikke en solbrille.

Hvorfor lover nogle udbydere 90 % blålysfilter?

Ofte citeres et enkelt målepunkt ved en meget kort bølgelængde, f.eks. ved 400 eller 410 nm. Regnet over hele det blå område er filtreringseffekten fra klare linser markant lavere. Standarden ISO 12312-1 knytter hver procentværdi til Tsb-værdien.

Skal jeg bruge en blålysbrille på arbejdspladsen?

Nej. Ifølge DGUV Information 250-008 er et blåtlysfilter ikke nødvendigt på ergonomisk indrettede skærmarbejdspladser. Hvis du har svært ved at se på skærmen, er en skærmbrille med passende synsstyrke det rigtige valg. Du drøfter denne løsning med din arbejdsgiver og din øjenlægepraksis.

Forfatter: AMDOR Redaktion · Status pr. oktober 2026
Bemærk: Denne artikel erstatter ikke øjenlægefaglig rådgivning. AMDOR sælger blålysfilterbriller; denne artikel indeholder derfor en produktbemærkning. Vi lover ingen sundhedsmæssige virkninger.

Kilder

1. Singh S. et al. (2023): Blålysfiltrende brilleglas til synspræstation, søvn og makulær sundhed hos voksne. Cochrane Database of Systematic Reviews, CD013244. pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC10436683
2. Fagforeningen for tyske øjenlæger (BVA): Udtalelse om computerskærme, blåt lys, makula og filterbriller (opdateret februar 2020). augeninfo.de
3. Tyske Oftalmologiske Selskab (DOG): Afkræftelse: LED-skærme er ingen fare for øjne eller søvn. Presseudtalelse, 13.09.2021. idw-online.de/de/news775603
4. American Academy of Ophthalmology: Bør du være bekymret for blåt lys? aao.org
5. American Academy of Ophthalmology: Computere, digitale enheder og øjentræthed. aao.org
6. O’Hagan J. B., Khazova M., Price L. L. A. (2016): Lavenergilamper, computere, tablets og blålysfare. Eye 30(2), 230–233. researchportal.ukhsa.gov.uk
7. ISO 12312-1:2013, Øjen- og ansigtsbeskyttelse – Solbriller og relateret brilleudstyr, afsnit 5.3.5.1 og tabel 1 (læseprøve). standards.iteh.ai
8. DGUV Information 250-008: Synshjælpemidler til skærmenheder (udgave april 2026). publikationen.dguv.de
9. Arbejdstedsforordningen, bilag 6: Foranstaltninger til indretning af skærmarbejdspladser. gesetze-im-internet.de
10. Målerapport fra Micro-Light Optics Co., Ltd vedrørende BLAU-II-glas (Tsb, Tv, UV, filterkategori). Værdier som angivet i databladboksen.